Abildgaard Design søger 2 nye medarbejdere til CNC, værksted og montage

Vil du være med til at designe og producere specialinventar i høj kvalitet – og samtidig få mulighed for at præge din egen stilling i en virksomhed i en spændende udvikling? Så er du måske en af vores nye kollegaer hos Abildgaard Design i Kibæk.

 

Dine opgaver

Vi er på udkig efter 2 dygtige medarbejdere til at styrke vores team. Dine arbejdsopgaver kan variere alt efter kompetencer og interesser, men kan blandt andet være:

  • CNC-programmering og eventuelt CNC-kørsel
  • Tegneopgaver til produktion
  • Samling og forarbejdning på værkstedet
  • Montage hos kunder i både ind- og udland

For at styrke vores produktion får vi en supplerende CNC-maskine, og du kan blive en central del af arbejdet med at få mest muligt ud af den.

Er du ikke til CNC, så er der stadig masser af spændende opgaver inden for samling og produktion på værkstedet – og mulighed for at komme med ud til kunderne og hjælpe med montering. 

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du:

  • er fagligt dygtig og kvalitetsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har en relevant baggrund – måske som snedker/tømrer – men det er ikke et krav
  • trives i en mindre virksomhed, hvor man får indflydelse og ansvar

 

Dine muligheder

Hos Abildgaard Design bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje og godt sammenhold. Her er plads til både faglig udvikling og indflydelse på hverdagen. 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at præge din egen stilling efter kompetencer og interesser
  • Alsidige arbejdsdage med både værkstedsopgaver og montage
  • At blive en del af en virksomhed i udvikling med nye maskiner og teknologier på vej

 

Kort om os

Abildgaard Design har eksisteret i mere end 20 år og holder til i Kibæk ved Herning. Vi designer og producerer specialinventar til butikker, kontorer, showrooms og køkkener – og leverer til kunder i hele Danmark og i udlandet. 

Vores 12 medarbejdere har været en fast del af holdet i mange år – nu søger vi nye kollegaer, der vil være med til at styrke fællesskabet og understøtte virksomhedens vækst

 

Kontakt os og høre nærmere

Har du lyst til at høre mere, så endelig kontakt René Abildgaard på tlf. 20168878 eller send os en ansøgning via linket "Ansøg".

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores team!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Logo jobannonce:
Frist:
Virksomhed: Abildgaard Design ApS
Kontaktperson:
René Abildgaard 20168878
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Østerbro 10, 6933, Kibæk, Denmark
HR Jura
Telefon: 7013 7013
Mail: hrjura@ase.dk
CVR: 34566070
Powered by Emply