Er du en detaljeorienteret og ansvarsbevidst bogholder eller regnskabsassistent med erfaring i Uniconta? Har du lyst til at blive en del af en spændende og dynamisk virksomhed i skønhedsbranchen? Så har vi stillingen til dig!
BeautyCare4You søger en dygtig medarbejder til at varetage vores interne bogholderi og økonomiske processer. Stillingen er alsidig og spænder bredt – fra daglig bogføring til administrative opgaver og samarbejde med revisor.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Løbende bogføring i Uniconta og evt. andre økonomisystemer
- Afstemning af bank, debitorer og kreditorer
- Fakturering og opfølgning på betalinger
- Momsindberetning og andre løbende indberetninger
- Klargøring af materiale til årsregnskab og samarbejde med revisor
- Lønindberetning
- Kommunikation med kunder og samarbejdspartnere
- Diverse ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration
På sigt – og afhængigt af dine interesser – kan opgaverne udvides med:
- Toldpapirer (primært Norge)
- Disponering og tilrettelæggelse af fragt i og uden for EU
- Brug af transportportaler til fragtbookinger
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med bogholderi og regnskab
- Er fortrolig med Uniconta, eller har mod på hurtigt at lære det
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
- Trives i en rolle med ansvar og varierede opgaver
- Er imødekommende, serviceminded og har gode samarbejdsevner
- Kan bevare overblikket – også når det går stærkt
Vi tilbyder:
- En selvstændig stilling med fleksible arbejdstider
- Mulighed for deltid eller fuldtid – afhængig af dine ønsker
- Et uformelt, positivt og professionelt arbejdsmiljø
- Oplæring og støtte i områder, du ikke mestrer 100%
- Mulighed for at præge og udvikle arbejdsrutiner
- Frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
Om os
BeautyCare4You er en moderne virksomhed i skønhedsbranchen, hvor kvalitet, æstetik og kundetilfredshed går hånd i hånd. Vi er i vækst og har brug for dig, der kan holde styr på tallene og samtidig bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og øvrige relevante papirer ved brug af ansøgningslinket.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Indehaver Jesper Kirk på mail: 24937112@beautycare4you.dk eller 22164319.
Vi holder løbende jobsamtaler, og ansætter når vi har den rette kandidat.