Salgskoordinator søges

Er du systematisk, kan du holde mange bolde i luften og yde god kundeservice?
 

ScanCastor A/S er en danskejet virksomhed, som producerer og importerer møbeldele fra bl.a. Fjernøsten og Europa, og har salg til producenter af møbler og kontormøbler i hele Europa Vi har både et stort standardvare sortiment samt en lang række produkter, som vi hjælper vores kunder med at få konstrueret og sat i produktion. Efter endt udvikling står vi ofte også for hele supply chain delen for kunden. Mange af vores ordrer bliver både produceret og leveret i lande over hele verden. ScanCastor har en fastansat bosiddende i Ningbo, Kina, og har ligeledes eget produktionsselskab i Serbien, hvor vi producerer dele i sprøjtestøbt plast, og et salgskontor i Poznan, Polen.

Udover ScanCastor A/S ejer vi også virksomhederne ScanCastor Engineering A/S, 4mykid ApS og Eltime A/S.

Virksomhedens administration er beliggende i Jyllinge og vores logistikcenter, montage og Engineering afdeling i Toreby ved Nykøbing Falster. Vores nye medarbejder skal sidde i Jyllinge.

ScanCastor er en virksomhed i væks, og vi har opnået en AAA-kreditvurdering, og har derfor en sund økonomi og likviditet. Vi sætter en dyd i at betale vores regninger til tiden, og have et lige så godt forhold til vores leverandører, som vi har til vores kunder.

Vi har travlt med mange nye projekter, og derfor søger vi et par ekstra hænder til at yde god kundeservice, følge op på ordrer og koordinere med montage, lager og produktion.

Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen, og derfor vil det også være naturligt, at vi hjælper til hvor det brænder på og lapper over, hvor det er nødvendigt. Vi sætter stor pris på godt humør og overblik. Her hersker en dynamisk iværksætterånd i virksomheden, og det går tit lidt stærkt. Derfor skal du kunne holde hovedet koldt, også på hektiske dage. Vi har en meget uformel tone, og det forventes, at man byder ind med nye ideer til forbedring eller bedre arbejdsgange.


Arbejdsopgaver:

  • Ordrebehandling og tæt kontakt til kunder i både Danmark og udlandet
  • Oprettelse og vedligeholdelse af varer, styklister og montageordrer i Business Central
  • Disponering i samarbejde med montage og indkøb
  • Telefonpasning
  • Salgsbackup
  • Koordinering af fragt
  • Diverse salgs- og administrative opgaver


Dine kvalifikaitoner:

  • Erfaring fra lignende stilling i mindre virksomhed
  • Erfaring med Dynamics 365 Business Central og Office pakken
  • Taler og skriver både dansk og engelsk
  • Du er serviceminded og har et godt og smittende humør
  • Du er fleksibel og ikke bleg for at tage fat der hvor der mangler en hånd
  • Du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften
  • Du er initiativrig og har drive til selv at sætte ting i gang

 

Vi tilbyder dig:
Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring, og et inspirerende samarbejde med engagerede kolleger i en dynamisk virksomhed i vækst. Du vil sidde på vores kontor Jyllinge.

 

Ansøgning:
Er du interesseret i jobbet, så send en ansøgning og dit CV via linket "Ansøg".

 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfrist d. 19. oktober 2025. Ansøgningerne vurderes løbende. Tiltrædelse snarest muligt. 

 

Kontaktperson:
Har du spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Helle Kornerup på 28307040 både dag og aften.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Logo jobannonce:
Frist:
Virksomhed: ScanCastor A/S
Kontaktperson:
Helle Kornerup 28307040
Stillingstype: Fuldtid
Hjemmeside: https://scancastor.dk/
Lokation: Møllehaven, 12A, 4040, Jyllinge, Denmark
HR Jura
Telefon: 7013 7013
Mail: hrjura@ase.dk
CVR: 34566070
Powered by Emply